Udtale
Oplysninger om udtale gives på to måder: dels som indtalt lyd, dels gengivet ved hjælp af lydskrift. De to måder vil som regel være i overensstemmelse med hinanden, men da de er udført på forskellige tidspunkter, kan afvigelser forekomme. Herunder beskrives principperne for udtalegengivelse.
Lydoptagelser 
Der er næppe to personer i Danmark der har nøjagtig den samme udtale af alle ord. Udtalen varierer fra person til person, fra sted til sted og ændrer sig også hos den enkelte fra situation til situation og med alderen. De udtaler der gengives i Den Danske Ordbog, er indtalt af en midaldrende kvinde med østdansk rigsmålsudtale. De giver ét indtryk af hvordan dansk lyder, men det betyder ikke at andre måder at udtale ordene på er forkerte, dialektale, gammeldags eller uheldigt afvigende.
De første indtalinger blev foretaget i 2011-2012 i samarbejde med Vitec MV og Multimediestudiet ApS, med Anna Christine Löf som indtaler. I 2025 blev arbejdet suppleret med de manglende indtalinger. Herefter fortsætter indtalingerne løbende i samarbejde med Anna Christine Löf og Multimediestudiet ApS.
Alle ord der har en artikel i Den Danske Ordbog, har eller vil blive forsynet med udtale i form af en lydfil som man kan lytte til ved at klikke på højttalersymbolet
. På den måde kan man få langt flere udtaleoplysninger end man kan læse i lydskrift. Angivelserne med lydskrift stammer hovedsagelig fra den trykte papirordbog, og her blev mange udtaler formidlet indirekte. En del sammensatte ord havde ikke deres egen artikel og kunne derfor heller ikke få oplysning om udtale. Og de sammensætninger der havde en artikel, fik ikke anført udtale hvis den kunne udledes af de enkelte leds udtaler. Her måtte oplysning om udtale søges under de enkelte ord som sammensætningen består af. På den måde har mange ord adskillige udtalevarianter. Tag fx ordet machotype: Macho kan udtales med samme a som i mat eller med et mere åbent a som i kaffe, og den sidste stavelse kan udtales enten som [dsjo] eller som [tjo]. Også den sidste del af ordet, type, kan variere, nemlig mellem en kort y-lyd og en lang. Når man kombinerer alle mulighederne, giver det 8 forskellige udtaler, som alle må siges at være i orden. Men så mange varianter er der ikke taget med i Den Danske Ordbog, normalt kun en enkelt eller måske et par almindelige udtaler.
I de fleste tilfælde vil indtalt lyd og lydskrift gengive den samme udtale, en distinkt rigsmålsudtale, dvs. en tydelig udtale af ordet i isolation. Men der kan være undtagelser. Fordi der kan være ganske være gået lang tid mellem de to udtaleangivelser, kan der være eksempler på at lydoptagelserne har en yngre udtale end lydskriften, simpelt hen fordi denne udtale er blevet mere udbredt i løbet af det tidsrum der er gået. Det gælder fx udtalen af et ord som rensdyr, hvor lydoptagelsen har en mere åben vokalkvalitet end lydskriften.
Lydskrift
Opslagsordenes udtale vises i en forenklet form af den internationale lydskrift IPA. En del danske lyde afviger fra IPA's, så hvis man skal gengive en helt nøjagtig dansk udtale ved hjælp af IPA, er det nødvendigt at supplere standardtegnene med en række såkaldt diakritiske tegn. Det er tegn der fortæller om en lyd er fx hævet, sænket, centraliseret osv. i forhold til IPA's standardværdi. Det ville gøre IPA ret svær at læse for de fleste mennesker, og i Den Danske Ordbogs udtaleangivelser er der derfor foretaget en række forenklinger som gør lydskriften mere læselig. I tabellen over lydskrifttegnene herunder kan man både se de tegn der bruges i Den Danske Ordbog, og den præcise gengivelse af de danske lyde i IPA.
Der findes også en særlig lydskrift skabt til gengivelse af dansk udtale. Den hedder Dania og angiver udtalen med rækker af bogstavtegn og enkelte andre tegn der afviger så lidt som muligt fra almindelig dansk skrift. Vi ville gerne vise lydskriften Dania, men desværre er det ikke i øjeblikket teknisk muligt at vise fonten så den kan læses problemfrit af alle.
| tegn i DDO | eksempler | lydskrift | nøjagtig IPA |
|---|---|---|---|
| a |
malle | [ˈmalə] | a̝ |
| ã | impromptu | [ãpʁɒ͂ˈty] | ã̝ |
| æ |
kærlig |
[ˈkæɐ̯li] | ε |
| æː |
male | [ˈmæːlə] | εː |
| ɑ |
mange, haj, tak | [ˈmɑŋə] [ˈhɑjˀ] [ˈtɑg] | ɑ̈ |
| ɑː |
rane, arne | [ˈʁɑːnə] [ˈɑːnə] | ɑ̈ː |
| ɑ͂ | assemblé | [asɑ͂ˈble] | ɑ̈͂ |
| ɑ͂ː |
carte blanche | [ˌkɑːd ˈblɑ͂ːɕ] | ɑ̈͂ː |
| b |
bo, oppe, lap, lab | [ˈboˀ] [ˈʌbə] [ˈlɑb] [ˈlɑb] | b̥ |
| ç |
liechtensteiner | [ˈliçdənˌsdɑjnʌ] | ç |
| d |
danske, noter, gut | [ˈdansgə] [ˈnoːdʌ] [ˈgud] | d̥ |
| ð |
noder, gud | [ˈnoːðʌ] [ˈguð] | ð̠ˠ̞ |
| e |
minde | [ˈmenə] | e̝ |
| eː |
mene | [ˈmeːnə] | e̝ː |
| ə |
danske | [ˈdansgə] | ə |
| f |
falde, kaffe | [ˈfalə] [ˈkɑfə] | f |
| g |
gå, danske, gik, gig | [ˈgɔˀ] [ˈdansgə] [ˈgig] [ˈgig] |
g̊ |
| h |
høne | [ˈhœːnə] | h |
| i |
milde | [ˈmilə] | i |
| iː |
mile | [ˈmiːlə] | iː |
| j |
maj | [ˈmɑjˀ] | j/i̯ |
| j |
jul, linje | [ˈjuˀl] [ˈlinjə] | j |
| k | kulde, ekko | [ˈkulə] [ˈεko] | g̊ʰ |
| l |
lunde, malle, vel | [ˈlɔnə] [ˈmalə] [ˈvεl] | l |
| m |
malle, stemme, ham | [ˈmalə] [ˈsdεmə] [ˈhɑm] | m |
| n |
noder, ånder, han | [ˈnoːðʌ] [ˈʌnʌ] [ˈhan] |
n |
| ŋ |
mange, synge | [ˈmɑŋə] [ˈsøŋə] | ŋ |
| o |
foto | [ˈfoto] |
o̝ |
| oː |
stole | [ˈsdoːlə] | o̝ː |
| p | pande, epos | [ˈpanə] [ˈeːpʌs] | b̥ʰ |
| ʁ |
rinde, rene | [ˈʁεnə] [ˈʁεːnə] | ʁ̞
|
| ɹ |
ragtime | [ˈɹagˌtɑjm] | ɹ |
| ɐ̯ | mor | [ˈmoɐ̯] | ɐ̯ |
| s |
synge, dysse, kys | [ˈsøŋə] [ˈdysə] [ˈkøs] |
s |
| ɕ |
sjælden | [ˈɕεlən] | ɕ |
| ʃ | nachspiel | [ˈnɑχˈʃbiːl] | ʃ |
| t | træffe, nota | [ˈtʁafə] [ˈnoːta] |
d̥͡s |
| θ |
thriller | [ˈθɹilʌ] | θ |
| u |
kulde | [ˈkulə] | u |
| uː |
kule | [ˈkuːlə] | uː |
| v |
vende, Eva | [ˈvεnə] [ˈeːva] | v |
| w |
hav | [ˈhɑw] | w/u̯ |
| χ |
nachspiel | [ˈnɑχˈʃbiːl] | χ |
| y |
dysse | [ˈdysə] | y |
| yː |
dyse | [ˈdyːsə] | yː |
| ε | melde, rinde | [ˈmεlə] [ˈʁεnə] | e |
| εː |
mæle, rene | [ˈmεːlə] [ˈʁεːnə] | eː |
| a |
træffe | [ˈtʁafə] | a |
| ø |
dyppe | [ˈdøbə] | ø̞ |
| øː |
døbe | [ˈdøːbə] | ø̞ː |
| œ |
kønne, dryppe | [ˈkœnə] [ˈdʁœbə] | œ̝ |
| œː | høne, frø | [ˈhœːnə] [ˈfʁœˀ] | œ̝ː |
| ɶ |
smør, grøn | [ˈsmɶɐ̯] [ˈgʁɶnˀ] | ɶ̝ |
| ɶː |
smøre | [ˈsmɶːʌ] | ɶ̝ː |
| ɶ͂ |
eau de parfum | [odəpɑˈfɶ͂] | ɶ̝͂ |
| ɔ |
lunde | [ˈlɔnə] | ɔ̟̝ |
| ɔː |
låne | [ˈlɔːnə] | ɔ̟̝ː |
| ɒ |
vor | [ˈvɒ] | ɔ̞ |
| ɒː |
kort | [ˈkɒːd] | ɔ̞ː |
| ɒ͂ |
impromptu | [ãpʁɒ͂ˈty] | ɔ̞͂ |
| ʌ | ånder, bolle | [ˈʌnʌ] [ˈbʌlə] | ʌ̟̞̹ |
| Tryk, stød, længde m.m. |
|
|---|---|
| ˈ | hovedtryk, fx som i kaffe: [ˈkɑfə] |
| ˌ |
bitryk, fx som i kaffekop: [ˈkɑfəˌkʌb] |
| ˀ |
stød, fx som i gå: [ˈgɔˀ] |
| ː |
længde, fx som i mene: [ˈmeːnə] |
| – |
erstatter orddel |
Den udtale af ordene som ordbogen gengiver, er distinkt rigsmålsudtale, dvs. en tydelig udtale af ordet i isolation. Den udtale der beskrives, er den der var normal for en rigsmålstalende person omkring 1990.
Blandt personer med dansk som modersmål kan der være ganske stor variation i udtalen, men Den Danske Ordbog beskriver ikke al denne variation. Fx har mange mennesker sammenfald i udtalen af ret og rat[ˈʁɑd] og af kræft og kraft [ˈkʁɑfd], men disse udtaler af ret og kræft er ikke taget med. Udtaler på dialekt eller på regionalsprog anføres heller ikke, og det samme gælder udtaler der kendetegner et særligt socialt miljø, en særlig aldersgruppe eller et særligt stilpræg. Målet har været at anføre en enkelt eller højst et par neutrale udtaler af ordene. Man skal derfor være opmærksom på at der sagtens kan findes andre udtaler end den anførte, og at disse udtaler kan være fuldt ud acceptable.
Udtale af sammensætninger

Oplysning om udtalen af advent
(vis i fuld størrelse)

Oplysning om udtalen af adventskrans
(vis i fuld størrelse)
Udtalen af sammensætninger angives ikke hvis den er summen af de to leds udtaler, blot med trykfordelingen stærkt tryk (hovedtryk) på det første led og svagere tryk (bitryk) på det sidste led. Man må så søge oplysning om udtale under de enkelte ord som sammensætningen består af. Hvis det ene sammensætningsled har en anden udtale end det pågældende ord brugt isoleret, lydskrives dette leds udtale, mens det andet leds uændrede udtale erstattes af en bindestreg. Dette gælder fx for opslagsordene advent og adventskrans.

Oplysning om udtalen af affald (vis i fuld størrelse)
Oplysning om udtalen af affaldsafgift – uden oplysninger om sidsteleddet (vis i fuld størrelse)
Men hvis det ord der har en anden udtale i sammensætninger end isoleret, optræder som sammensætningsled i mange opslagsord, angives udtalen af ordet brugt som sammensætningsled kun i artiklen om ordet selv, se affald og affaldsafgift.
Bindestreg bruges til angivelse af en udtale der kan findes et andet sted i ordbogen, enten i en anden artikel (som vist i eksemplet adventskrans ovenfor) eller i samme artikel, se adrenalin.
Flere udtaler
I en del tilfælde anføres to eller flere udtaler af et opslagsord. Udtalerne er opstillet i rækkefølge efter den udbredelse de skønnes at have, se tunnel.

Oplysning om udtalen af balstyrisk(vis i fuld størrelse)

Oplysning om udtalen af bombesikker(vis i fuld størrelse)
De to eller flere udtaler kan knytte sig til forskellige former eller betydninger af opslagsordet, og i så fald angives dette. Se balstyrisk og bombesikker.
Udtale af bøjningsformer

Oplysning om udtalen af and(vis i fuld størrelse)

Oplysning om udtalen af apsis(vis i fuld størrelse)
Uregelmæssige bøjningsformer af opslagsordet er lydskrevet, oftest med en ledsagetekst der viser hvilken bøjningsform udtalen gælder. Se and og apsis.


