Bøjning

Efter angivelsen af ordklasse og eventuelt køn (for substantiver) og variantformer følger under artikeloverblikket oplysninger om opslagsordets bøjning, oftest i form af en række bøjningsendelser med en bindestreg foran hver. Angivelserne adskilles af komma. Eksemplerne i tabellen nedenfor demonstrerer hvilke regler der gælder for angivelsen af bøjningsoplysninger i Den Danske Ordbog, og hvordan man ved hjælp af oplysningerne får de fulde bøjningsformer. Reglerne gennemgås med substantiver som eksempler, men gælder for alle de ordklasser der har bøjning.

Regler for angivelse

For at få de fulde bøjningsformer skal man indsætte opslagsordet på bindestregens plads (se abe¹ i tabellen). Er en bøjningsform angivet med en bindestreg alene, er bøjningsformen lig opslagsordet (se ar¹). Bøjningsformer der ikke kan dannes på den beskrevne måde, altså ved hjælp af bindestreg, er skrevet helt ud (se and). Dog erstatter to prikker ofte den første del af et langt ord (se adelsmand). Hvis en bøjningsform har to (eller flere) varianter, anføres de i rækkefølge efter hyppighed i sproget (se aksel); en sjældent anvendt variant står i parentes (se briks). Den Danske Ordbog medtager også udbredte bøjningsformer som Retskrivningsordbogen ikke har med blandt sine normerede bøjningsoplysninger om de pågældende ord. De er markeret med betegnelsen "uofficielt" (se back). Hvis der er begrænsninger i et opslagsords bøjningsmønster (se blund), eller hvis bøjningen er afhængig af ordets forskellige betydninger (se bræt), fremgår det direkte eller indirekte af angivelserne i artiklen, enten på bøjningsoplysningernes plads eller længere nede i artiklen (se eksemplet bebudelse {vises i boks}). I den forbindelse skal det nævnes at bøjningsformer der enten er utænkelige, stærkt faglige eller meget sjældne i sproget, normalt ikke er taget med i Den Danske Ordbog. Optræder opslagsordet i to (eller flere) former – det drejer sig ofte om dobbeltformer – gives der om nødvendigt særskilte bøjningsoplysninger for hver af formerne (se begonie/begonia).

Substantiver

bebudelse med begrænsning i bøjning
(vis i fuld størrelse)

For substantiver angives normalt ordets bøjning i singularis bestemt form, pluralis ubestemt form og pluralis bestemt form. I artiklen bebudelse gives der som nævnt ovenfor oplysning om en begrænsning i ordets bøjningsmønster nede i artiklen under den relevante betydning.

Verber

For verber angives normalt ordets bøjning i præsens, præteritum og præteritum participium (se tabellen nedenfor). Hvis præteritum participium brugt som adjektiv kan bøjes i køn, anføres denne bøjning bag efter de almindelige bøjningsendelser (se binde).

Om dannelse af de sammensatte tider perfektum (fx har/er cyklet) og pluskvamperfektum (fx havde/var cyklet) ved hjælp af præteritum participium og hjælpeverbet have eller være, se afsnittet Konstruktion.

Adjektiver

For adjektiver angives ordets bøjning i singularis ubestemt form intetkøn samt i en form der på én gang er bestemt form og pluralis. I princippet kan alle danske adjektiver gradbøjes med mere og mest, og derfor anføres dette ikke i artiklerne. Men hvis et adjektiv ofte gradbøjes med endelser, anføres endelserne bag efter de almindelige bøjningsendelser. Se i øvrigt tabellen nedenfor.

adjektivet alvorlig når det bruges
som adverbium
(vis i fuld størrelse)

 Adjektivets intetkønsform, der oftest har endelsen -t, kan på dansk bruges som adverbium. Ved adjektiver der ender på -ig, -lig eller -vis, er der under bestemte omstændigheder valgfrihed mellem en form med -t og en form uden -t når adjektivet bruges som adverbium. I disse tilfælde er forholdet beskrevet under adjektivets bøjning.

Adverbier og pronominer

Adverbiet tit kan gradbøjes

Nogle enkelte adverbier kan gradbøjes. Nogle pronominer har også bøjning eller noget der minder om det, fx al (alt, alle), din (dit, dine) og hver (hvert). Formerne anføres i begge tilfælde på bøjningsoplysningernes plads.