Du er her: Forside / Den Danske Ordbog / Artiklernes opbygning / Overblik

Overblik

Handlinger tilknyttet webside
Overblik giver et hurtigt indtryk af artiklens opbygning i betydninger og faste udtryk

Bjælken Overblik er især nyttig hvis man ønsker at skaffe sig et hurtigt overblik over store artikler med mange betydninger, faste udtryk og orddannelser. Et klik på bjælken skifter mellem åben og lukket tilstand.

Når overblikket er åbent, vises de første par linjer af ordforklaringen til hver betydning. Man kommer til den ønskede betydning ved at klikke på den. På samme måde kan man komme til et fast udtryk. Den betydning eller det udtryk man har klikket sig frem til, er tydeligt markeret i en rød boks.

Man kan klikke på overskrifterne Betydning, Faste udtryk og Orddannelser for at komme til det sted i ordbogsartiklen hvor afsnittet begynder.

Man vælger selv om Overblik skal være åbent eller lukket, og afsnittene Betydninger og Faste Udtryk kan åbnes og lukkes uafhængigt af betydningsoverblikket.

Bjælken Overblik er først til stede i et opslagsord hvis ordet har 4 betydninger eller mere, fordelt mellem Betydninger og Faste udtryk