Du er her: Forside / Den Danske Ordbog / Fakta om DDO / Baggrund og tilblivelse

Baggrund og tilblivelse

Handlinger tilknyttet webside
Ordbogens historie

Den historiske baggrund

Der skulle gå mere end 30 år fra afslutningen af Ordbog over det danske Sprog (ODS) i 1956 til der igen blev taget fat på at udarbejde en større dansk ordbog fra grunden. En kort version af ODS udkom i to bind i 1953, og denne ordbog er siden udkommet med stor succes og i mange udgaver på Politikens forlag under navnet Nudansk Ordbog.

Det første initiativ til en ny dansk ordbog blev taget i oktober 1977 da Kulturministeriet med tilslutning fra Undervisningsministeriet nedsatte et "ordbogsudvalg". I udvalgets betænkning, Vilkår for ordbogsarbejde i Danmark (Betænkning nr. 967, København 1982), foreslog man "en ny ordbog over nutidsdansk i et omfang på 5-6 bind, der både er etymologisk og normativ". Der henvises i betænkningen til det europæiske samarbejde og til stigende internationalisering med deraf følgende nødvendighed af at konsolidere det danske sprogs status. Men da ordbogsudvalget var delt i sine anbefalinger, fik betænkningen ingen effekt.

Først et lille årti senere blev tiden moden til mere konkrete planer, ikke mindst fordi den voksende europæiske integration og øget internationalt samarbejde fyldte meget på den politiske dagsorden. I den situation skærpedes opmærksomheden om den danske identitet, og det førte til et forslag om at igangsætte arbejdet med både et stort dansk leksikon og en stor ordbog over moderne dansk.

Det Danske Sprog- og Litteraturselskab tog i 1989 initiativ til en række møder mellem interesserede institutioner og enkeltpersoner. Møderne førte til nedsættelse af en arbejdsgruppe som fik til opgave at udarbejde planer og budget for en ordbog over moderne dansk. Planen forelå 18. december 1989.

I planen hedder det bl.a. at ordbogen skal være i 6 bind, og den skal

    "dække det nutidige danske sprog til og med 1990. Den skal være en bred almensproglig ordbog, som også medtager de alment brugte fagord. Den skal dække det skrevne sprog og inddrage det talte. Dens sigte skal i almindelighed være at beskrive og vejlede, men når det gælder stavning, skal den angive normen. Den skal rumme oplysninger om ordenes stavning, udtale, betydning og brug, om ordklasse, bøjning og orddannelse, samt om ordenes oprindelse og datering i dansk. Disse oplysninger illustreres med et stramt redigeret udvalg af citater."

Finansiering og revurdering af planen

Carlsbergfondet og Kulturministeriet gav tilsagn om at finansiere ordbogen med halvdelen hver, og den 1. september 1991 blev det egentlige redaktionsarbejde påbegyndt. Ifølge den oprindelige plan skulle redigeringsarbejdet gennemføres på kun 7 år. Det viste sig dog ret hurtigt at planens forudsætning om genbrug af materiale fra især Ordbog over det danske Sprog ikke var realistisk, og at alle ordbogsartiklerne måtte nyskrives fra grunden. Det betød at det blev nødvendigt revurdere tidsplanen, og redigeringsarbejdet fortsatte frem til april 2002, mens de enkelte bind udkom 2003-2005. 

Da overgangen til publicering på nettet blev indledt i 2004, indvilgede Carlsbergfondet og Kulturministeriet i en fortsat finansiering efter samme model med halvdelen hver. Det Danske Sprog- og Litteraturselskab har endvidere modtaget et tilskud fra Det Elektroniske Forskningsbibliotek til arbejdet med ordnet.dk.

En korpusbaseret ordbog

Et vigtigt træk i planen var at ordbogen skulle beskrive sproget sådan som det tales og skrives af et bredt udsnit af den danske befolkning. Ordbogen skulle være deskriptiv, og den skulle støtte sig på et korpus af autentiske tekster.

Om ordbogens kilder hedder det i planen:

    "Ordbogens kilder vil dels være et omfattende nyindsamlet i materiale, dels eksisterende trykte og utrykte ordsamlinger og ordbøger. Det nyindsamlede ordstof vil blive hentet fra hele tekster af skønlitterære hovedforfattere og fra alment faglige skrifter. De tekster, der skal benyttes, foreligger enten allerede i maskinlæsbar form, eller de vil blive bragt på en sådan form. Når det gælder talesproget, vil udskrifter af autentisk materiale fra forskellige løbende eller afsluttede forskningsprojekter blive benyttet. Der regnes med et samlet tekstmateriale på ca. 40 mill. ord."

Etableringen af det 40 millioner ord store digitale tekstkorpus var derfor den første opgave ordbogens medarbejdere tog fat på. Det var noget nyt i 1991 at redigere en ordbog på grundlag af et tekstkorpus, og det var et tidskrævende arbejde først at opstille kriterierne, dernæst opsøge mulige tekstleverandører og endelig bearbejde og opmærke de modtagne tekster med de nødvendige oplysninger.

Heldigvis viste der sig blandt de mange mulige tekstleverandører stor velvilje og forståelse for projektet, og det lykkedes at sammensætte et korpus der på mange måder levede op til de ideelle krav om bredde og afbalancering som på forhånd kunne stilles. Bl.a. kan det nævnes at ordbogens korpus indeholder næsten 20 % talesprog, og alene talesprogsdelen af korpusset var på dette tidspunkt det største af sin art i Nordeuropa.

En del af Den Danske Ordbogs korpus indgår i KorpusDK under betegnelsen Korpus90. Læs mere om tekstleverandører og korpussets sammensætning i afsnittene Metoder og kilder og Fakta om KorpusDK.

SpORDhunde

spORDhund

Selv med et stort tekstkorpus og adgang til ordbøger og store ordsamlinger er det umuligt at registrere alle sproglige detaljer, navnlig når det gælder den allernyeste udvikling. Derfor søgte ordbogsredaktionen også en dialog med offentligheden og tilskyndede privatpersoner til at bidrage til projektet med deres sproglige iagttagelser.

En kampagne opfordrede interesserede personer til at blive spORDhunde og indsende oplysninger om nye ord, udtryk og betydninger. Mange meldte sig, over 300 blev registreret som spORDhunde. En del af dem var overordentlig trofaste og sendte regelmæssigt sedler til redaktionen med deres observationer. Alle indberetninger er samlet i en database, som med tiden har vokset sig stor. Basen omfatter nu mere end 30.000 poster, hvoraf en del er citeret i ordbogen.

Redaktionen er fortsat interesseret i forslag til nye ord og samarbejder med Dansk Sprognævn om at registrere nye ord i en fælles base. Se hvordan man bliver spORDhund.