Viv i flertal
Foto: Mihai Stefan
(Pexels)
Spørgsmål:
Jeg finder ikke navneordet "viv" i flertalsform !! Henning K. 26. april 2020
Svar:
Tak for din iagttagelse. Når ordet viv ikke har angivet en flertalsform i Den Danske Ordbog, skyldes det at ordet meget sjældent bruges i flertal. I Ordbog over det danske Sprog bekræftes dette, men formerne viver og vive er dog antruffet i litteraturen. Retskrivningsordbøger gennem tiden oplyser heller ikke nogen flertalsformer, så der kan siges at være et hul i systemet her.
Noget lignende har været gældende for dåb. Her var det uklart om flertalsformen skulle være dåb, dåbe eller dåber, og først i 2012 blev flertalsformerne dåb, dåbene indlemmet i Retskrivningsordbogen, givetvis fordi der føltes et behov for at tale om flere dåbshandlinger. Læs evt. mere om dette i et svar fra Dansk Sprognævn. Henrik Lorentzen
