Udtale
Handlinger tilknyttet webside
Oversigt over lydskrifttegn i ODS
ODS bruger sin egen lydskrift. Den er baseret på sprogforskeren Otto Jespersens "Fonetik" (1897-1899) og navnlig "Modersmålets fonetik" (1906). Selvom Otto Jespersen også var ophavsmand til lydskriften Dania, der bl.a. bruges i den trykte DDO, adskiller ODS' lydskrift sig en del fra denne. Bl.a. indeholder den en del tegn som ikke umiddelbart kan læses i alle browsere. Redaktionen har derfor foretaget nogle modifikationer og erstattet nogle af tegnene med standardtegn (unicode) så de kan læses af alle.
Den udtale ODS beskriver, hører i sagens natur et historisk sprogtrin til og kan ikke bruges af den der ønsker oplysning om udtalen i moderne dansk. Flere af de træk der konsekvent beskrives i ODS, var allerede forældede i samtiden, men principperne sikrede en ensartet beskrivelse gennem hele værket. Den udtalenorm der beskrives, er svær at datere nøjagtigt, men en del udtaler forældedes gradvis efter de første årtier af 1900-tallet. Interesserede kan læse mere om udtalen i ODS i Poul Lindegård Hjorths Vejledning til ODS og i Forordet til bind 1.
Oversigten herunder viser lydskrifttavlen fra ODS' bind 28 (1956), men med angivelse af de lydtegn der er brugt i netudgaven af ODS. Desuden vises eksemplerne i ODS' lydskrift samt det tilsvarende tegn i IPA.
| tegn i Ods | eksempler | lydskrift | IPA (halvgrov) |
|---|---|---|---|
| a |
betegner a-lyden i ord som Kane, flad, Kande, Mand, Marine, parere olign. Jf. Jesp. Mfon. §106. Desuden bruges [a] til at betegne den lange lyd foran og efter r (fx. i Fare, Ran), der dels (nu især hos den ældre generation) er en lyd af lignende kvalitet som i Kane, flad, dels (især hos den yngre generation) er en lyd af lignende kvalitet som [ɐ]. |
[ˈka·nə] [flaˀð] [ˈkanə] [manʾ] [maˈri·nə] [paˈreˀrə] |
a |
| ɐ | betegner den korte (tilbageliggende) a-lyd foran og efter et til samme stavelse hørende r, fx. i Rad, Brand, Farve, skarp. Jf. Jesp. MFon §106. |
[rɐð] [brɐnʾ] ['fɐrvə] [sgɐrb] |
ɑː |
| b |
betegner b-lyden i fx. Bane, Abe, Krabbe, hoppe, spaa. Jf. Jesp. MFon §§ 70. 71 og indledningen I. s. XXXI. | ['ba·nə] [ˈa·bə] [ˈkrɐbə] [ˈhωbə] [spåˀ] |
|
| b |
betegner en udtale, der kan være enten [b] eller [p], fx. i gylpe, hyppig, lab, lap, Hop. Jf. Jesp. MFon §§ 70. 71 og indledningen I. s. XXXI. | [ˈgylbə] [ˈhybi] [lab] [lab] [hωb] |
÷ |
| c |
betegner den ustemte j-lyd i fx. pjalt, kjole. Jf. Jesp. MFon §§ 64. 91. |
[ˈpcalʾd] [ˈkco·lə] |
ç |
| d |
betegner d-lyden i fx. Dag, Højde, klatre, titte, staa. Jf. Jesp. MFon §§ 70. 71 og indledningen I. s. XXXI. | [daˀ] [ˈhωiʾdə] [ˈkladrə] [ˈtidə] [sdåˀ] | d |
| d |
betegner en udtale, der kan være enten [d] eller [t], fx. i Bold, Bolt, Kat, føjte, flittig. Jf. Jesp. MFon §§ 70. 71 og indledningen I. s. XXXI. | [bωld] [bωld] [kad] [ˈfωidə] [ˈflidi] |
÷ |
| ð |
betegner aabent d i fx. made, Mad, gnidret. Jf. Jesp. MFon § 90. |
[ˈma·ðə] [mað] [ˈgniðrət] |
ð |
| e |
betegner den lukkede e-lyd fx. Ed, Led, Fisk, Skind. Jf. Jesp. MFon § 98. | [eˀð] [leð] [fesg] [sgenʾ] | e |
| ə | betegner midttungevokalen, det svage e, i fx. alle, Frue, under, broget. Jf. Jesp. MFon § 102. | [ˈalə] [ˈfru·ə] [ˈbrå·ɋət] |
ə |
| f |
betegner f-lyden i fx. Fane, fri, Gift, straffe. Jf. Jesp. MFon §§ 62. 88. | [ˈfa·nə] [friˀ] [gifd] [ˈsdrɐfə] | f |
| g |
betegner g-lyden i fx. Gane, Sago, ligge, hakke, skade. Jf. Jesp. MFon §§ 71. 83. | [ˈga·nə] [ˈsa·go] [ˈlegə] [ˈhagə] [ˈsga·ðə] | g |
| g |
betegner en udtale, der kan være enten [g] eller [k], fx. i Æg, Tak, sparke. Jf. Jesp. MFon §§ 70. 71 og indledningen I. s. XXXI. | [æˀg] [tag] [sbɐrg] |
÷ |
| ɋ | betegner aabent g i fx. Kage, Tiger, Dag, dølge. Jf. Jesp. MFon §§ 40. 92. | [ˈka·ɋə] [ˈti·ɋər] [daˀɋ] [ˈdølɋə] | ɣ |
| h |
betegner h-lyden i fx. Hat, hul. Jf. Jesp. MFon §§ 73. 95. | [hat] [huˀl] | h |
| i |
betegner i-lyden, dels i ord med lang vokal, som vide, fin, rig, fire, dels i ord med kort vokal (undtagen hvor i staar lige foran et til samme stavelse hørende r), fx. spilde, Ild, militær, blodig, aldrig, Admiral. Jf. Jesp. MFon § 96. Endelig betegner det sidste del af i-tvelydene, fx. [ai] i sejle, Segl, vaje osv., [ωi] i Søjle, Nøgle osv. Jf. Jesp. MFon § 125. | [ˈvi·ðə] [fiˀn] [riˀɋ] [ˈfi·rə] [ˈsbilə] [ilʾ] [miliˈtæˀr] [ˈblo·ði] [ˈaldri] [admiˈraˀl] [ˈsailə] [ˈsaiʾl] [ˈsωilə] [ˈnωilə] |
i |
| i | betegner en udtale, hvor kort i foran r kan variere mellem [i] og [e], fx. i tirre, Kirke, Firma. Jf. Jesp. MFon § 96 og indledningen I. s. XXXI. | [ˈtirə] [ˈkirgə] [ˈfirma] | ÷ |
| j |
betegner j-lyden i fx. ja, Hjem, Bjælde. Jf. Jesp. MFon § 91. Se ogsaa [c]. |
[ja] [jæmʾ] [ˈbjælə] | j |
| k |
betegner k-lyden i fx. Kam, klog, Kræ, Kakao. Jf. Jesp. MFon §§ 69. 70. 83. Se ogsaa [g]. | [klåˀɋ] [kræˀ] [kaˈka·o] | k |
| l |
betegner den stemte l-lyd i fx. Lade, Glæde, Skole. Jf. Jesp. MFon §§ 63. 94. | [ˈla·ðə] [ˈglæ·ðə] [ˈsgo·lə] | l |
| l̥ | betegner den ustemte l-lyd i fx. klippe, Plade. Jf. Jesp. MFon §§ 63. 67. 94. | [ˈkl̥ebə] [ˈpl̥a·ðə] | l̥ |
| l | betegner en udtale, der kan være enten [l] eller [l̥], fx. i Sol, Avl, Øl, Gørtler, afcirkle. Jf. Jesp. MFon §§ 63. 67. |
[soˀl] [auʾl] [øl] [ˈgørdlər] ['auʾsir̥glə] |
÷ |
| m |
betegner den stemte m-lyd i fx. Mand, komme. Jf. Jesp. MFon §§ 20. 60. 84. |
[manʾ] [ˈkωmə] | m |
| m |
betegner en udtale, der kan være stemt eller ustemt m-lyd, fx. Halm, Arm, Lim. Jf. Jesp. MFon §§ 66. 84. | [halʾm] [ɐrʾm] [liˀm] | l |
| n | betegner den stemte n-lyd i fx. Naal, henne, han, Gnist. Jf. Jesp. MFon §§ 66. 85. | [nåˀl] [ˈhænə] [han] [gnisd] | m |
| n̥ | betegner den ustemte n-lyd i fx. knage, pneumatisk. Jf. Jesp. MFon §§ 66. 85. | [ˈkn̥a·ɋə] [pn̥öuˈmatisg] |
n̥ |
| n |
betegner en udtale, der kan være [n] eller [n̥], fx. i Havn, fin, mørkne, Portner. Jf. Jesp. MFon § 66. |
[hauʾn] [fiˀn] ['mør̥gnə] | ÷ |
| ɳ | betegner ng-lyden i fx. Sang, synge, Tanke. Jf. Jesp. MFon §§ 36. 86. |
[saɳʾ] [ˈsøɳə] [ˈtaɳgə] |
ŋ |
| o |
betegner o-lyden i fx. Tone, bo, rose, nordlig, Bonde, Bund, Hul, Ekko. Jf. Jesp. MFon § 104. |
[ˈto·nə] [boˀ] [ˈro·sə] [ˈno(·)rli] [ˈbonə] [hol] [ˈæko] | o |
| p | betegner p-lyden i fx. Pude, Plade, Provst, episk. Jf. Jesp. MFon §§ 69. 70. 81. Se ogsaa [b] |
[ˈpu·ðə] [ˈpl̥a·ðə] [pr̥ωusd] [pisg] | p |
| r |
betegner den stemte r-lyd i fx. ramme, Briste, lære, knurre, vorde, Morder. Jf. Jesp. MFon §§ 65. 93. 102. | [ˈrɐmə] [ˈresdə] [ˈlæ·rə] [ˈkn̥orə] [ˈvωrdə] [ˈmo(·)rdər] | ʁ |
| r̥ | betegner den ustemte r-lyd i fx. prise, kræve, fri, skærpe, Vært, harsk, Morter. Jf. Jesp. MFon §§ 65. 93. |
[pr̥i·sə] [ˈkr̥æ·və] [fr̥i] [sgɐ̤r̥bə] [vɐ̤r̥d] [hɐr̥sg] [mor̥dər] | r̥ |
| r |
betegner en udtale, der kan være [r] eller [r̥], fx. i stor, Kar, kapre, entre. Jf. Jesp. MFon § 65. | [sdoˀr] [kɐr] [ˈka·brə] [ˈændrə] | ÷ |
| ɹ | betegner den vokaliske r-lyd, der kan forekomme fx. i den tryksvage stavelse -rer, i Lærer, Grosserer osv. Jf. Jesp. MFon § 102. | [læ·(r)ɹ] [groˈseˀ(r)ɹ] |
ɐ̯ |
| s |
betegner s-lyden i fx. se, staa, vise, Kors. Jf. Jesp. MFon §§ 62. 89. | [seˀ] [sdåˀ] [ˈvi·sə] [kωrs] | s |
| ʃ | betegner sj-lyden i fx. Sjæl, jalousi. Jf. Jesp. MFon § 37. | [ʃæˀl] [ʃaluˈsiˀ] | ɕ |
| t | betegner t-lyden i fx. Tand, træde, Veto. Jf. Jesp. MFon §§ 69. 70. 92. Se ogsaa [d] |
[tanʾ] [ˈtræ·ðə] [ˈve·to] | t |
| t |
betegner en udtale af t i endelsen -et, der kan være enten [t], [d], [Þ] eller [ð], fx. i Skibet, broget, andet. Jf. Jesp. MFon § 90. | [ˈsgiˀbət] [ˈbrå·ɋət] [ˈanət] | ÷ |
| u |
betegner u-lyden i fx. Hule, hul, Kulde, Hund. Jf. Jesp. MFon § 103. Desuden betegner det sidste del af u-tvelydene, fx [au] i Havre, [ωu] i Skov, [o̤u] i Vrøvl, [öu] i Søvn, [øu] i døvstum, [yu] i syv, [ɐ̤u] i Revne, [æu] i Hævne, [eu] i pebret, [iu] i livlig osv. Jf. Jesp. MFon § 125. | [ˈhu·lə] [huˀl] [ˈkulə] [hunʾ] | u |
| v |
betegner v-lyden i fx. Vand, leve, svinde. Jf. Jesp. MFon §§ 62. 88. | [vanʾ] [ˈle·və] [ˈsvenə] | v |
| w |
betegner den engelske w-lyd i ord som Weekend. | [ˈwi(·)gˌænd] | w |
| y |
betegner y-lyden dels i ord med lang vokal, som byde, Hyl, ryge, fyre, dels i ord med kort vokal (undtagen hvor y staar lige foran et til samme stavelse hørende r), fx. Hylde, Fyld, Tyran, syv. Jf. Jesp. MFon. § 97. |
[ˈby·ðə] [hyˀl] [ˈry·ɋə] [ˈfy·rə] [ˈhylə] [fylʾ] [tyˈrɐnʾ] [syuʾ] | y |
| y |
betegner en udtale, hvor kort y foran r kan variere mellem [y] og [ø], fx. i Fyrretræ, Tyrk, Styrke. Jf. Jesp. MFon § 97 og indledningen I. s. XXXI. | [ˈfyrəˌtræˀ] [tyrg] [ˈsdyrgə] | ÷ |
| æ |
betegner æ-lyden dels i ord med lang vokal, som læse, Fæ, bære, dræbe, dels i ord med kort vokal (undtagen hvor æ staar lige foran et til samme stavelse hørende r), fx. Læs, Fælde, Mænd. Jf. Jesp. MFon. § 100. |
[ˈlæ·sə] [fæˀ] [ˈbæ·rə] [ˈdræ·bə] [læs] [ˈfælə] [mænʾ] | ε |
| ɐ̤ | betegner den korte aabne æ-lyd lige foran og efter r i fx. ærgre, Herre, Præst, Rende. Jf. Jesp. MFon. § 100. | [ˈɐ̤rɋrə] [ˈhɐ̤rə] [prɐ̤sd] [ˈrɐ̤nə] | æ |
| ø |
betegner ø-lyden dels i ord med lang vokal, som bøde, Brød, Øre, dels i ord med kort vokal (undtagen hvor ø staar lige foran et til samme stavelse hørende r, jf. [ø]), fx. Kølle, Røst, døvstum, tynd. Jf. Jesp. MFon. § 99. | [ˈbø·ðə] [brøˀð] [ˈø·rə] [ˈkølə] [røsd] [ˈdøuˌsdomʾ] [tønʾ] |
ø |
| ø |
betegner en udtale, hvor kort ø foran r kan variere mellem [ø] og [o̤], fx. i først, mørk, større. Jf. Jesp. MFon § 99 og indledningen I. s. XXXI. | [ˈfør̥sd] [mør̥g] [ˈsdørə] | ÷ |
| ö |
betegner den aabne ø-lyd, dels i ord med lang vokal, som Høne, brøle, smøre, tør (adj.), dels i ord med kort vokal (undtagen hvor ø staar lige foran eller efter et til samme stavelse hørende r, jf. [ø], [o̤]), fx. Høns, Søm, Høvl. Jf. Jesp. MFon. § 101. | [ˈhö·nə] [ˈbrö·lə] [ˈsmö·rə] [töˀr] [hönʾs] [sømʾ] [høuʾl] | œ |
| o̤ | betegner den korte aabne ø-lyd efter r i fx. grøn, Rønne, Vrøvl. Jf. Jesp. MFon. § 101. | [gro̤nʾ] [ˈro̤nə] [vro̤uʾl] | ɶ |
| å |
betegner den lukkede å-lyd i fx. blaa, laane, Laan, raade, Aar(e). Jf. Jesp. MFon. § 105. | [blåˀ] [ˈlå·nə] [låˀn] [ˈrå·ðə] [åˀr] | ɔ |
| ω | betegner den korte aabne å-lyd i fx. Aand, skraat, godt, Form, Lov. Jf. Jesp. MFon. § 105. | [ωnʾ] [sgrωd] [gωd] [fωrʾm] [lωu] | ɒ |
| Tryk, stød, længde m.m. |
|
|---|---|
| ˈ | betegnelse for hovedtryk (Jesp. MFon § 76), sættes foran den trykstærke stavelse, fx betale [beˈtɑˀlə]. I enstavelsesord betegnes trykket ikke. |
| ˌ |
betegnelse for bitryk (Jesp. MFon § 76), sættes foran den halvstærke stavelse, fx. angaa [ˈanˌgåˀ]. Bitryk, der kommer før hovedtrykket, betegnes ikke. |
| · |
betegnelse for lydlængde (Jesp. MFon § 113), sættes efter den lange lyd, fx. daane [ˈdå·nə]. Lydlængde betegnes som regel kun ved vokaler. |
| ˀ | betegnelse for stød på lang vokal (Jesp. MFon §§ 60. 113), fx Daa [dåˀ] |
| ʾ |
betegnelse for stød på kort vokal ell. konsonant (Jesp. MFon §§ 60. 113), sættes efter den lyd, paa hvilken stødet findes, fx. Gang [gaɳʾ], Lakaj [laˈkaiʾ] |
Parentes om et lydtegn betegner, at ordene kan udtales dels med, dels uden den lyd (ell. den lydlige ejendommelighed), som lydtegnet angiver, fx. Gaffel [ˈgaf(ə)l], anden [ˈan(ə)n], Solbær [ˈso·l(ˌ)bɐ̤r], Linie [ˈli(·)njə], Blomkaal [ˈblωm(ʾ)ˌkåˀl].
