Tilsætte (til)?

Spørgsmål:

Jeg skriver med et spørgsmål til verbet "tilsætte", som jeg kan se, at I skriver godt kan efterfølges af et "til". Altså at der tilsættes noget til noget.

Er det et udtryk for en talesproglig tendens, eller er det rent faktisk ægte tilladt at tilsætte noget til noget? På samme måde med "tilføje". Jeg husker tydeligt min danskundervisning på KU, at det var no go, fordi det jo bare er dobbelt op på præpositionen "til". Samtidig oplever jeg nu, at både mine redigerende kollegaer og mine korrekturlæsere rask væk tilsætter til, hvorefter jeg straks gør noget andet :-). Vi laver bl.a. madmagasinet SPIS BEDRE, så vi bruger "tilsæt" helt utroligt mange gange i fremgangsmåder i opskrifter. 

Hvad er korrekt at gøre? Christina L. 18. marts 2021

Svar:

Det er rigtigt at netop i madopskrifter er det almindeligt at præcisere hvor noget skal tilføjes, ved hjælp af til. I vores tekstsamling er der mange eksempler: "tilsæt mælken til opbagningen", "tilsæt løget til farsen" osv., og det er også grunden til at vi bringer dette konstruktionsmønster i ordbogsartiklen. Ligesom Den Danske Ordbog er deskriptiv, gælder det også for moderne grammatikker at de sammenfatter den måde sproget faktisk bruges på, i nogle generelle regler. På den måde er hverken ordbog eller grammatik en facitliste der bestemmer hvad man kan eller må sige.

Jeg synes at konstruktionen "tilføje noget til noget" i dag er så almindelig og udbredt at den er uproblematisk at bruge. Når den er så almindelig i fx opskrifter er det jo netop fordi man ofte har brug for at præcisere hvor noget skal tilsættes. Og "sæt mælken til opbagningen" eller "sæt løget til farsen" er ikke reelle alternativer, for sætte til kan ikke bruges med denne betydning i moderne dansk.

På samme beskriver DDO også mønstrene "NOGEN tilskynder NOGEN til NOGET", NOGEN tilvænner NOGEN til NOGET" og "NOGEN tilnærmer NOGET til NOGET".

Så jeg synes godt du kan overgive dig og bruge "tilsætte NOGET til NOGET" med god samvittighed. Lars Trap-Jensen