Du er her: Forside / KorpusDK / Hjælp til søgning / Hjælp: Teksteksempler

Teksteksempler

Handlinger tilknyttet webside
Vejledning i at søge efter teksteksempler
En almindelig måde at bruge et korpus på er at søge efter eksempler på brugen af et ord eller et udtryk. Hvis man søger fra forsiden af KorpusDK, er det sådan en søgning man foretager.

Søg på et eller flere ord

Man kan fx være interesseret i at undersøge hvordan et af de såkaldte pendulord bliver brugt. Hvis man søger på forfordele, får man vist alle de sætninger hvori ordet optræder i korpusset.

Konkordans: forfordele (Teksteksempler)
Konkordans der viser forekomster
af forfordele (vis i fuld størrelse)

Et søgeresultat med sådan en liste af eksempler kaldes en konkordans. Læs mere om søgeresultatet og hvad man gøre for at tilpasse det til ens egne behov ved fx at sortere, reducere og eksportere teksteksemplerne.

Søgningen er fleksibel på den måde at man kan søge på en helt præcis form, på alle eller nogle bøjningsformer af ordet, og man kan også søge ved hjælp af de såkaldte regulære udtryk (en slags jokertegn). Det er også muligt at søge på flere ord ad gangen, fx spille bold eller sort arbejde, for at se hvordan disse udtryk bliver brugt. Hvis man har brug for det, kan man specificere afstanden mellem ordene i udtrykket. Se nærmere under de enkelte søgemuligheder.

Man skal være opmærksom på at de tekstprøver der vises, ikke nødvendigvis er korrekt sprog. Teksterne er autentiske sprogprøver og gengives sådan som forfatterne har skrevet dem, inklusive slå- og stavefejl og andre former for sproglige forviklinger. Læs mere om sproglige faldgruber.

Flere former for søgning

Det varierer fra søgning til søgning hvor præcist søgeudtrykket skal formuleres – afhængigt af hvad man søger efter. På KorpusDK kan en søgning efter teksteksempler formuleres på tre forskellige måder:

  • Standardsøgning: Et eller flere ord indtastes i søgeboksen. Det er den enkleste form for søgning.
  • Udvidet søgning: Her opbygges et søgeudtryk ord for ord, og for hvert enkelt ord er det muligt at angive bl.a. ordklasse og hvilken del af ordet der søges efter.
  • Formel søgning: I nogle situationer kan det være nødvendigt at formulere en søgning meget præcist. Formel søgning giver mulighed for at bruge en detaljeret søgesyntaks som tillader alle de muligheder der er indeholdt i det underliggende søgeværktøj.

Bemærk i øvrigt at et søgeudtryk – så vidt muligt – "følger med" når man skifter fra en søgeform til en anden. Man kan indtaste en standardsøgning og dernæst få den oversat til fx en Formel søgning og her arbejde videre med den. På den måde kan man efterhånden lære sig det sprog der bruges til formelle søgninger.

Hurtigt i gang

Der er 3 søgemuligheder på KorpusDK:

Teksteksempler

Hvilke fugle skydes med kanoner?

Naboord

Hvilke ord optræder hyppigt sammen med "bevægelse"?

Faste udtryk

Find de faste udtryk som "hus" optræder i