Den Danske Ordbog
 
Du er her: Forside / Sprogligt / Talordene – er de ikke ulogiske?

Talordene – er de ikke ulogiske?

Handlinger tilknyttet webside
Lad os droppe det forældede danske talsystem!
50

Foto: Bidgee
(Wikimedia Commons)

Kommentar:

Er det ikke ved at være til grin at vi som det eneste germanske sprog, stadigt har ''halvfjerds'' ''halvtreds'' og ''halvfems''?

Det danske sprog er ikke et perfekt sprog, men et fremragende sprog, og osse nemt, bør vi ikke snart ekspandere det faktum ved at droppe det forældede talsystem og gå hen til noget lignende det tyske eller norske? Tyske og europæiske indvandrere i Danmark integreres alligevel aldrig til det fortsat sjuskede talsystem vi har. Christian M. 10. oktober 2011

Svar:

For en logisk betragtning er der bestemt noget om det du foreslår. Og alternativet toti, treti, firti, femti osv. har da også eksisteret i sproget som en mulighed i flere hundrede år. Både Ordbog over det danske Sprog og Den Danske Ordbog har taget begge betegnelser for tierne med. Man kan altså finde artikler for både treti og tredive og alle de andre tiere i begge ordbøger. Så det er ikke her problemet ligger.

Problemet består i at folk ikke vil bruge det logiske titalssystem uden for nogle ganske få, afgrænsede områder, fx når de skriver checks og i andre officielle dokumenter. Det er helt sikkert en kilde til besvær for udlændinge der forsøger at lære dansk, helt på linje med at danskere synes det er svært at lære de franske talord, som også er baseret på et tyvetalssystem når man kommer over 69: soixante-dix (70), quatre-vingt (80), quatre-vingt-dix (90).

Men for danskerne selv – og franskmændene – der jo har lært talordene fra de var små, føles de "ulogiske" og "gammeldags" betegnelser jo helt naturlige, og når man først har lært dem, er det ikke bare lige sådan at skifte dem ud med nogle andre. Vi andre kunne vel også godt tænke os at den engelsktalende del af verden ville holde op med at snakke om gallons og yards og inches og Fahrenheit og alle de andre – for os – besværlige og ulogiske måleenheder, men det er altså ikke gjort med et fingerknips. Sproget er som bekendt ikke kun et instrument for tanken, det er en del af vores personlighed.

Men din opfordring vil jeg gerne bringe videre. Lars Trap-Jensen

Læs evt. også spørgsmålet Fyrretyve og andre talord