Tåkrummende og hændervridende

Af: Brandon766
(Wikimedia Commons)

Spørgsmål:

Jeg ser (med tilfredshed), at DDO korrekt skriver "hændervridende" – og ikke HÅNDVRIDENDE. Adjektiv af verbet vride (hænder).

Derfor er min undren total, når jeg læser "tåkrummende" – i stedet for TÆERKRUMMENDE (analogt med hændervridende). Adjektiv af verbet krumme (tæer).

Tåkrummende må være, hvis man kun har 1 tå. De fleste af os krummer tæer – ikke tå(en)!

Vil DDO være rar at sende mig logikken i tåkrummende versus hændervridende? På forhånd mange tak.

PS: I øvrigt rød-understreger den automatiske stavekontrol netop tåkrummende, fordi det er ukorrekt! Elisabeth 2. februar 2016 

Svar:

Næ, jeg kan desværre ikke sende dig nogen god logisk forklaring på hvorfor det hedder tåkrummende. Det bedste svar jeg kan give, er at sådan hedder det nu engang, og hvis der er enighed blandt sprogbrugerne om hvad betegnelsen skal være, kommer logikken hurtigt til kort. Når jeg i dette tilfælde undersøger sprogbrugen, kan jeg se at der er omtrent 10 gange så mange forekomster af tåkrummende som af tæerkrummende, og selv om der altså er lidt vaklen i geledderne, er der dog ret stor enighed om at tåkrummende er den etablerede form. Det er også i den form ordet er blevet optaget af Dansk Sprognævn i Retskrivningsordbogen i 2012. Skal man endelig lede efter lidt logik, oplyser Sprognævnet i Nye Ord i Dansk, at ordet er dannet efter engelsk toe-curling (i 1963), og det kan måske være med til at forklare at første led er entalsformen tå.

I øvrigt er det lidt usædvanligt at ordsammensætninger dannes til en bøjet form, og det kan også spille ind. I ord som fodslæbende og håndlavet er det vel også mere logisk at man slæber på flere fødder eller bruger begge hænder, men alligevel foretrækkes entalsformen i sammensætninger. Og går vi til sammensætninger med andet end adjektiver, er det næsten ikke muligt at bruge flertalsformer: I en kostald eller en andegård er der næsten altid flere køer og ænder, men alligevel dannes ordene til entalsformen. I nogle få tilfælde kan en sammensætning ske til både entals- og flertalsformen: barneseng eller børneseng, barnecykel eller børnecykel, men bemærk at der ikke udtrykkes nogen logisk forskel: En børneseng og en børnecykel er ikke specielt beregnet til flere børn. Kun i yderst sjældne tilfælde findes der to forskellige ord dannet til hver sin form, fx børneleg (en leg der leges af børn) og barneleg (noget der er let at gøre). Lars Trap-Jensen