Skole-hjem-samtale
Foto: Patsy Lynch
(Wikimedia Commons)
Spørgsmål:
Er det korrekt at skrive skole-hjem-samtale? Jeg har også set eksempler som skole hjem samtale samt skole/hjem-samtale. (En skole-hjem-samtale er det samme som det, man tidligere kaldte forældrekonsultationer, blot i en mere politisk korrekt udgave) Søren M. 15. juni 2009
Svar:
Det korte svar er at den korrekte skrivemåde er skole-hjem-samtale. Du kan læse argumentationen i retskrivningsreglernes § 57 (pkt. 5, Sammensætninger med sidestillede led) eller svaret på side 12 i Nyt fra Sprognævnet 2008, nr. 4. Henrik Lorentzen
