Den Danske Ordbog
 
Du er her: Forside / Sprogligt / Skille fårene fra bukkene

Skille fårene fra bukkene

Handlinger tilknyttet webside
Hvad er det bedst at være – får eller buk?
Får

Foto: Jesus Solana
(Wikimedia Commons)

Spørgsmål:

Man hører jævnligt udtrykket at skille fårene fra bukkene. Jeg mener at Anders Fogh Rasmussen brugte udtrykket ved en eller anden lejlighed. Mit spørgsmål lyder i al sin enkelthed: Hvad er bedst?

Får går i flok og siger mæh, mens bukke ... tænk blot på de tre bukke bruse, de ved da i det mindste, hvad de vil og er ret snedige. I øvrigt hedder hannerne i fåreflokken væddere, så bukke må referere til geder, og så burde det vel ikke være så svært at skille dem.

Bør jeg stræbe efter at blive et får eller en buk? Martin G. 29. marts 2011

Svar:

Det er bedst at være får. Udtrykket stammer oprindelig fra Det Nye Testamente og bliver brugt i Matthæusevangeliet dér hvor der fortælles om den yderste dag. Her vil Jesus komme og skille folkeslagene i retfærdige og uretfærdige “som en hyrde skiller fårene fra bukkene” (Matth. 25.32). Sprogligt er det pudsigt at buk ikke bruges i den nu mest almindelige betydning 'hannen hos geder', men i betydningen ‘vædder’ – ellers giver billedet ikke så meget mening. Det er en gammel betydning af buk som er sjælden i dag, jf. beskrivelserne i ODS, betydning 1.2 og DDO, betydning 1. C, men den er altså blevet hængende i bibelsproget og dermed også i udtrykket at skille fårene fra bukkene.

I den bibelske tekst er det fårene der er de frelste. De skal stå ved Jesu højre side og få del i Gudsriget. Bukkene skal stå ved hans venstre side, og de bliver fordømt til evig ild og fortabelse hos Djævelen. Fårene er de retfærdige, og bukkene er de fortabte.

I dagligsproget bliver udtrykket mest brugt i forbindelse med konkurrencesituationer, fx i sportsverdenen eller i undervisningssystemet, hvor der er nogle der klarer sig godt, mens andre bliver sorteret fra.

Det er rigtigt at Anders Fogh Rasmussen blev kendt for at bruge udtrykket i et interview i Berlingske Tidende den 26. februar 2006 i kølvandet på muhamedkrisen. Han brugte det om at skelne mellem de medier der efter hans mening aktivt bakkede op om ytringsfriheden, og dem der ikke gjorde. Lars Trap-Jensen