Den Danske Ordbog
 
Du er her: Forside / Sprogligt / Sin eller deres?

Sin eller deres?

Handlinger tilknyttet webside
Har broens platforme hver sin eller hver deres mast?

Sin eller deres?

Foto: Karen Mardahl
(Wikimedia Commons)

Spørgsmål:

Jeg er pludselig blevet i tvivl om, hvorvidt det hedder ’deres’ eller ’sin’ mast nedenfor:

”Broen er udviklet som en svingbro med sejlskibet som visuelt afsæt. Den består af fem forskudte cirkelformede platforme i forskellige størrelser med hver deres mast i midten”.

Ser frem til jeres svar. Kristi S. august 2015 

Svar:

Det er en helt forståelig tvivl, for det er et punkt hvor sproget er under forandring. Før i tiden kunne det kun hedde "hver sin", men i dag er det mere almindeligt og acceptabelt at sige "hver deres", også selvom det følges af et ord i ental. Hvis du vil være sikker på ikke at støde nogen, er det dog nok bedst at skrive "hver sin mast".

Læs evt. mere om problemet på sproget.dk, afsnittet Henvisning til subjektet i pluralis (flertal) → Undtagelser (nederst på siden). Lars Trap-Jensen