Den Danske Ordbog
 
Du er her: Forside / Sprogligt / Pladsere

Pladsere

Handlinger tilknyttet webside
Må man godt skrive "pladsere"?
Borddækning

Kilde: Wikimedia Commons

Spørgsmål:

Jeg gik paa dansk skole i 11 aar. Nu bor jeg i Sydtyskland i Freiburg siden 20 aar. For ikke at tabe mit viden eller kendskab til det dejlige danske sprog, laeser jeg sommetider danske tekster i internet. Nu var jeg meget forbloeffet over at opdage at ordet placering ogsaa findes skrevet pladsering. Er det en aeldre form af ordet eller findes det slet ikke og er en fejlskrivning? Jeg er meget glad for at faa svar. Hanna A. 10. februar 2010

Svar:

Det glæder mig at du stadig har interesse for det danske sprog. Hvis man slår op i ODS under placere, fremgår det at man tidligere "undertiden" kunne stave det pladsere og tilsvarende med pladsering (der er et par eksempler nede i artiklen). Det er forståeligt at man har forbundet ordene med det danske plads, men det er lånt fra det franske placer, derfor stavemåden med c. Formen pladsere er ikke officielt tilladt og har vist aldrig været det, men kan findes i ganske mange tekster på internettet. Så vidt jeg kan se, er der dog kun 1 pladsere for hver 200 placere. Håber du kan bruge svaret. Henrik Lorentzen