melodica substantiv, fælleskøn
Bøjning
-en, -er, -erne
Oprindelse
fra tysk melodica formentlig navngivet af det tyske firma Matt. Hohner AG ved at kombinere Melodie og -ka i analogi med harmonika
Betydninger
blæseinstrument af plastic med et kort mundstykke eller en slange man kan blæse i, og et klaviatur hvor man kan vælge de ønskede toner som på et klaver
Ord i nærheden
akkordeon mundklaver...vis mere
Jeg skal spille melodica, det har jeg aldrig prøvet før, så jeg har tegnet små prikker der, hvor jeg skal have fingrene Pol2013Politiken (avis), 2013.
hendes melodica er forsynet med en luftslange til mundstykket, så hun ikke behøver at bære den som et almindeligt blæseinstrument JyPAarh2011JP Aarhus (avis), 2011.
Denne artikel er skrevet i 2017.

