Du er her: Forside / Den Danske Ordbog / Ordbog
monist substantiv, fælleskøn
Bøjning -en, -er, -erne
Udtale [moˈnisd]  tip
Oprindelse af græsk monas 'enhed' og -ist
Skjul Betydning

Betydninger

 
tilhænger af monismen
Se også dualist   pluralist
Den ny tids mænd kendtes på deres overbevisning om, at der ikke var noget »bagved« tingenes verden. De var monister WeekA95Weekendavisen (avis), 1995.
monisterne .. var overbeviste om, at der fandtes ét svar på, hvordan det gode samfund skulle indrettes BerlT2005Berlingske Tidende (avis), 2005.
...flere citater
Rapportér et problemfra Den Danske OrdbogDen Danske Ordbog. Det Danske Sprog- og Litteraturselskab 2023. Første udgave af ordbogen udkom 2003-5.

Denne artikel er skrevet i 2016.