victorianer substantiv, fælleskøn
Bøjning
-en, -e, -ne
Udtale
[vigtoɐ̯iˈæˀnʌ] 
eller [vigtʌiˈæˀnʌ]
eller [vigtʌiˈæˀnʌ]
Betydninger
1.
person der levede mens dronning Victoria regerede i Storbritannien, 1837-1901, en periode præget af pligtfølelse, økonomisk rationalitet og moral, med forkastelse af lystbetonet, især seksuel adfærd
Ord i nærheden
sansculot
...vis mere
Churchill var victorianer, født i 1875, og voksede op, mens det britiske imperium knejsede på sin højde Inf2005Information (avis), 2005.
Victorianerne og imperialisterne var ikke i tvivl om meningen med begrebet civilisation og midlet til at fremme den: jernbaner Pol2015Politiken (avis), 2015.
1.a
overført
gammeldags borgerlig og overdrevent ærbar og anstændig person, især med hensyn til seksuelle forhold
Ord i nærheden
det pæne selskab dengse dydsmønster dydsdragon...vis mere
Margaret Thatcher var samtidig en moderne victorianer, for hvem dyder som selvforsørgelse og et retlinet borgerligt liv nærmest var religion WeekA2010Weekendavisen (avis), 2010.
min gamle tante Caja. Hun var hustru og moder, selv om hun var konservatorieuddannet pianist, og hun var en ægte victorianer med klare principper og moral Inf2005Information (avis), 2005.
Denne artikel er skrevet i 2016.
