Du er her: Forside / Den Danske Ordbog / Ordbog
mangust substantiv, fælleskøn
også i formen: manguster
Bøjning mangust: -en, -er, -erne   manguster: -en, -e, -ne
Udtale mangust: [mɑŋˈgusd]  manguster: [mɑŋˈgusdʌ]  tip
Oprindelse via portugisisk mangus, fra marathi mumgusa af telugu mumgisa formen med -t er efter fransk mangouste i analogi med langouste 'languster'
Skjul Betydning

Betydninger

 
forholdsvis lille, brunligt eller gråligt rovdyr med korte ben og langstrakt krop, udbredt i det sydlige Afrika, på den arabiske halvø, i Syd- og Sydøstasien og en enkelt art på den iberiske halvø omfatter 14 slægter og 33 arter
Synonym familien Herpestidae Se også surikat   desmerdyr
Der er ingen tvivl om at manguster dræber og æder slanger i naturen, man kan finde de sørgelige rester af kobraer i deres klatter BerlT1994Berlingske Tidende (avis), 1994
De fleste manguster kan smadre æg og hårdskallede insekter ved at kaste dem mod en sten denstoredanske.dk2015denstoredanske.dk (internetleksikon) - Gyldendal, 2015.
Rapportér et problemfra Den Danske OrdbogDen Danske Ordbog. Det Danske Sprog- og Litteraturselskab 2023. Første udgave af ordbogen udkom 2003-5.

Denne artikel er skrevet i 2015.