mangust substantiv, fælleskøn
også i formen: manguster
Bøjning
mangust: -en, -er, -erne manguster: -en, -e, -ne
Oprindelse
via portugisisk mangus, fra marathi mumgusa af telugu mumgisa formen med -t er efter fransk mangouste i analogi med langouste 'languster'
Betydninger
forholdsvis lille, brunligt eller gråligt rovdyr med korte ben og langstrakt krop, udbredt i det sydlige Afrika, på den arabiske halvø, i Syd- og Sydøstasien og en enkelt art på den iberiske halvø omfatter 14 slægter og 33 arter
Ord i nærheden
desmerdyr
...vis mere
Der er ingen tvivl om at manguster dræber og æder slanger i naturen, man kan finde de sørgelige rester af kobraer i deres klatter BerlT1994Berlingske Tidende (avis), 1994
De fleste manguster kan smadre æg og hårdskallede insekter ved at kaste dem mod en sten denstoredanske.dk2015denstoredanske.dk (internetleksikon) - Gyldendal, 2015.
Denne artikel er skrevet i 2015.

