stramning substantiv, fælleskøn
Bøjning
-en, -er, -erne
Udtale
[ˈsdʁɑmneŋ] 
Betydninger
1.
det at strække, trække eller spænde noget og derved gøre det stramt eller strammere eller få det til at sidde mere fast, mere tæt el.lign.
Foråret indbyder til cykelpleje. Stramning, smøring og måske en ny kæde giver det tohjulede køretøj nyt liv Pol2001Politiken (avis), 2001.
1.a
indsnævring der slutter (for) tæt eller fast om noget eller nogen
biskopærmer [betegner et] smalt ærmegab, der poser voldsomt ud for atter at samles i en stramning ved albuen SeHør2008Se og Hør (blad), 2008.
2.
forandring der (næsten) ikke giver mulighed for afvigelser, udsving, undtagelser m.m.
Synonym
skærpelse
En stramning af udlændingeloven fra 2010 betyder, at psykisk syge flygtninge kan få afslag på humanitær opholdstilladelse Pol2014Politiken (avis), 2014.
Hvis der ikke gennemføres en finanspolitisk stramning, er der risiko for flaskehalse og en forværret betalingsbalance Akt1997Aktuelt (avis), 1997.
3.
ytring eller påstand fremført på usikkert eller forkert grundlag
Det var en stramning at hævde, at hvert tredje gavekort aldrig bliver brugt Pol2012Politiken (avis), 2012.
I artiklen står der .. at der er god grund til at mistænke danske firmaer for at støtte narkoproduktionen. Denne formulering er imidlertid en stramning Akt1997Aktuelt (avis), 1997.
Denne artikel er skrevet i 2015 og senest opdateret 2016.
