bugtalerdukke substantiv, fælleskøn
Bøjning
-n, -r, -rne
Betydninger
1.
dukke som en bugtaler styrer og giver stemme i sin optræden
Teatret slår scenen op på Kastellet, hvor bugtalerdukken Gaferut – med børnenes hjælp – gør oprør mod sin herre, der behandler dukken dårligt BerlT2006Berlingske Tidende (avis), 2006.
Da jeg til min 40 års fødselsdag fik en hjemmelavet bugtalerdukke, optrådte jeg efterfølgende en del med den ThiPost2013Thisted Posten (lokalavis) - Nordjyske Ugeaviser, 2013.
1.a
overført
person som ikke tænker og udtaler sig selvstændigt, men alene gentager hvad andre har dikteret
SPROGBRUG
nedsættende
hun er blevet EU's bugtalerdukke [og] kunne ikke drømme om at sige noget, der bare kunne udlægges som kritik af EU-systemet MetroX2011MetroXpress (avis), 2011.
Landbrugets nye bugtalerdukke i regeringen, Eva Kjer Hansen, har naturligvis også fået sig en spindoktor EksBl2015Ekstra Bladet (avis), 2015.
Denne artikel er skrevet i 2017.

