lingua franca substantiv, intetkøn
Bøjning
-et, -er, -erne
Udtale
[leŋgvaˈfʁɑŋka] 
Oprindelse
fra italiensk lingua 'tunge, sprog' og franca 'frankisk', idet frankere tidligere blev brugt som generel betegnelse om vesteuropæere
Betydninger
1.
sprog der bruges til kommunikation mellem mennesker der hver især har forskellige modersmål, fx i et bestemt geografisk område eller i en bestemt situation
Ord i nærheden
sprog kultursprog EU-sprog hovedsprog...vis mere
Engelsk betragtes som lingua franca – sproget, som flest kan mødes på hinsides deres modersmål WeekA2010Weekendavisen (avis), 2010.
Ligesom latin i gamle dage var lingua franca, der gav et fælles sprog på tværs af landegrænser, er it-færdigheder blevet en ny tids fælles, uundværlige sprog JyP2016Morgenavisen Jyllands-Posten (avis), 2016.
1.a
blandingssprog der opstod som handelssprog mellem italienske søfarende og deres handelspartnere i middelhavsområdet, baseret på en enkel udgave af italiensk med låneord fra bl.a. græsk, portugisisk, spansk, fransk, tyrkisk og arabisk og især udbredt fra senmiddelalderen og frem til 1700-tallet
Ord i nærheden
kreolsk pidgin pidginengelsk...vis mere
han er lærenem, og hurtigt tilegner han sig tyrkisk, arabisk og lingua franca, som er et blandingssprog, der bliver talt i Nordafrika WeekA2010Weekendavisen (avis), 2010.
den intense handel skabte også lingua franca, et blandingssprog med islæt af hebræisk, arabisk og maltesisk, som blev talt i kystbyerne hele vejen rundt om Middelhavet KrDbl.dk2011kristeligt-dagblad.dk (internetavis) - Kristeligt Dagblad, 2011.
Denne artikel er skrevet i 2017 og senest opdateret 2024.
