Du er her: Forside / Den Danske Ordbog / Ordbog
stratocumulus substantiv, fælleskøn
Bøjning -sen, -ser eller -, -serne eller -sene
Udtale [sdʁɑdoˈkuˀmulus]  tip
Oprindelse af latin stratum 'lag, tæppe' (oprindelig perfektum participium af sternere 'udbrede') og cumulus 'høj, dynge, toppunkt'
Skjul Betydning

Betydninger

 
tæt, lavtliggende lag af skyer der dannes ved opstigning af fugtig luft undersiden er mindre end 2 km fra jordoverfladen
Se også stratus   kumulus
I de nederste skylag findes foruden cumulus også stratocumulus, kaldet »bølgeskyer«. Hvis dagen starter med disse lave skyer, bliver det gerne tørt WeekA2009Weekendavisen (avis), 2009.
Rapportér et problemfra Den Danske OrdbogDen Danske Ordbog. Det Danske Sprog- og Litteraturselskab 2023. Første udgave af ordbogen udkom 2003-5.

Denne artikel er skrevet i 2016.