Du er her: Forside / Den Danske Ordbog / Ordbog
surikat substantiv, fælleskøn
Bøjning -en, -er, -erne
Udtale [suɐ̯iˈkæˀd]  tip
Oprindelse af fransk suricate formentlig fra et sydafrikansk sprog
Skjul Betydning

Betydninger

 
25-35 cm langt, adræt rovdyr som lever i flokke i det sydlige Afrikas ørken- og savanneområder, og som er kendt for at stå oprejst og spejde efter fjender eneste art i slægten Suricata; tilhører sammen med mangust familien Herpestidae
Synonym Suricata suricatta Se også desmerdyr
Surikaten er en fantastisk sandgraver, som lever i flokke i underjordiske kolonier BerlT1992Berlingske Tidende (avis), 1992
Nogle steder bliver surikater holdt som husdyr, særlig fordi de tager slanger TV2/NyhOnl2009TV2/Nyhederne Online (nyhedshjemmeside) - TV2, 2009.
...flere citater
Rapportér et problemfra Den Danske OrdbogDen Danske Ordbog. Det Danske Sprog- og Litteraturselskab 2023. Første udgave af ordbogen udkom 2003-5.

Denne artikel er skrevet i 2015.