uncial substantiv, fælleskøn
Bøjning
-en, -er, -erne
Oprindelse
fra latin uncialis, adjektivet dannet til uncia 'tolvtedel', idet uncialer i tidlige latinske håndskrifter var i en tolvtedel af sidens størrelse
Betydninger
stort begyndelsesbogstav fordelt over flere linjer og brugt som indledning til et kapitel i en bog, ofte kunstfærdigt udformet, fx i gamle håndskrifter
Ord i nærheden
skrifttegn begyndelsesbogstav initial1 forbogstav...vis mere
Man bladrer i en rigtig bog, som er forsynet med rigt ornamenterede uncialer og detaljerede helsidesillustrationer WeekA1997Weekendavisen (avis), 1997.
På klostre i Irland og England formgiver munke uncialer og halvuncialer WeekA2011Weekendavisen (avis), 2011.
Denne artikel er skrevet i 2017.
