epifor substantiv, fælleskøn
Bøjning
-en, -er, -erne
Udtale
[epiˈfoˀɐ̯]
Oprindelse
fra græsk epiphora 'tilførsel', dannet af epi- 'på, til, efter' og pherein 'føre, bære'
Betydninger
systematisk, parallel gentagelse af et ord i slutningen af et antal på hinanden følgende sætninger eller verslinjer fx det, der sker i skolegården, bliver i skolegården
Se også
anafor
King indleder sine sætninger med sin anafor og gentager den, så tilhørerne til sidst venter på den. Så vender han den pludselig om til en epifor og afslutter en sætning med 'I have a dream today' KrDbl2023Kristeligt Dagblad (avis), 2023.
Denne artikel er skrevet i 2025.
