brandslukning substantiv, fælleskøn
Bøjning -en, -er, -erne
Udtale [-ˌslɔgneŋ] 
Betydninger
1.
det at slukke en brand ild kan slukkes ved køling (med vand), ved kvælning (med skum eller kuldioxid) eller ved fjernelse af det brændende materiale
Jeg har som soldat taget kurser i førstehjælp og brandslukning BT1991B.T. (avis), 1991.
1.a
overført (desperat) forsøg på at undgå en uønsket eller katastrofal udvikling, med et hvilket som helst middel der umiddelbart er til rådighed, og uden tanke på en meningsfuld og varig løsning på problemet SPROGBRUG kendt fra 1987
Se også damage control
Eksempler ren brandslukning
Vi kan ikke altid yde den optimale sygepleje, men må slække på patienternes personlige hygiejne, og de får ikke altid rent tøj på. Ofte er der tale om ren brandslukning FyensSt2010Fyens Stiftstidende (avis), 2010.
Vi løser kun arbejdsopgaver, der er brandslukning. De opgaver, der vil give mening på sigt, når vi ikke at løse Kommbl2010Kommunalbladet (blad), 2010.
Orddannelser
Sammensætninger brandslukningsudstyr
Denne artikel er skrevet i 1996 og senest opdateret 2016.
