opfodring substantiv, fælleskøn
Bøjning
-en, -er, -erne
Udtale
[ˈʌbˌfoðˀʁeŋ] 
Betydninger
det at give mennesker eller dyr rigeligt med mad gennem en periode
Ord i nærheden
pasning fodring opfedning vanding...vis mere
grammatik
især i singularis
Æglægningen og opfodringen af ungerne tærer på forældrenes reserver SteenCar1987Steen Carstensen: Politikens Kanariefuglebog. Politikens Forlag, 1987.
(nybagte) skovejere var begyndt at indhegne deres skove med henblik på opfodring af hjortevildt JyP2014Morgenavisen Jyllands-Posten (avis), 2014.
Denne artikel er skrevet i 2017 og senest opdateret 2018.
