afstrafning substantiv, fælleskøn
Bøjning
-en, -er, -erne
Udtale
[-ˌsdʁɑfneŋ] 
Betydninger
(fysisk) ubehagelig handling som man udsætter en person for som straf for en forseelse vedkommende har gjort sig skyldig i
SPROGBRUG
sjældent
Synonym
afstraffelse
Ord i nærheden
straffelov sanktionsmulighed...vis mere
grammatik
især i singularis
børn lærer ikke nødvendigvis konsekvenserne af deres handlinger ved simpel afstrafning. De skal have forklaret forskellen på rigtigt og forkert FlensbA2010Flensborg Avis (avis), 2010.
USA, Canada og Japan krævede økonomiske sanktioner som afstrafning af Indien for at have optrappet atomtruslen JyP1998Morgenavisen Jyllands-Posten (avis), 1998.
Denne artikel er skrevet i 2016.
