chase substantiv, intetkøn
Bøjning
-t, ubestemt form pluralis: -s
Udtale
[ˈtjεjs] 
Oprindelse
fra engelsk chase 'jagt, forfølgelse'
Betydninger
improviseret musikalsk dialogform i jazz hvor to eller flere solister afløser hinanden med stadig kortere mellemrum
musikerne skal spille sig ind på hinanden. Vi skal gennemleve tenorsolo, pianosolo, bassolo samt det obligatoriske chase, vekselspil mellem saxofon og trommer BerlT1990Berlingske Tidende (avis), 1990
begge er lige uortodokse i deres spil og besidder samme skæve form for humor, hvad der ikke mindst kom til udtryk i deres indbyrdes chase FyensSt2005Fyens Stiftstidende (avis), 2005.
Denne artikel er skrevet i 2015.
