Du er her: Forside / Den Danske Ordbog / Ordbog
disruption substantiv, fælleskøn
Bøjning -en, -er, -erne
Udtale [disˈɹʌbɕən]  eller [disʁubˈɕoˀn]  tip
Oprindelse kendt fra 1997 via engelsk disruption 'opbrud, sammenbrud', fra latin disruptio verbalsubstantiv til disrumpere 'afbryde, briste' introduceret som økonomisk begreb af Clayton M. Christensen i 1995
Skjul Betydning

Betydninger

 
udvikling hvor der vendes helt op og ned på en eksisterende tilstand eller et eksisterende marked; det at gribe ind i noget og skabe en helt ny situation
Disruptionen giver store udfordringer for de danskere, der ikke er digitale FyensSt2017Fyens Stiftstidende (avis), 2017.
Uanset hvilken model man vælger, er det på høje tid at komme i gang med innovationen, for disruption er lige om hjørnet i alle brancher Pol2016Politiken (avis), 2016.
...flere citater
Rapportér et problemfra Den Danske OrdbogDen Danske Ordbog. Det Danske Sprog- og Litteraturselskab 2023. Første udgave af ordbogen udkom 2003-5.

Denne artikel er skrevet i 2016 og senest opdateret 2021.