pinagtighed substantiv, fælleskøn
Bøjning
-en, -er, -erne
Udtale
[pinˈɑgdiˌheðˀ] 
Betydninger
1.
det at være pinagtig, dvs. sætte nogen i forlegenhed eller i en vanskelig situation
grammatik
uden pluralis
man fniser og vrider sig af pinagtighed over de tåbeligheder, bøgernes patetiske landsbypræster.. lukker ud WeekA2009Weekendavisen (avis), 2009.
Det er bare endnu et eksempel på pinagtighed, når ungdommen kommunikeres til gennem kække, fortænkte koncepter Pol2015Politiken (avis), 2015.
1.a
pinlig hændelse eller handling
Naturligvis skal man være kildekritisk, og naturligvis kan der være fejl, mangler og amatøragtige pinagtigheder i Wikipedia Berl2013Berlingske (avis), 2013.
Hvis de absolut vil have publikum til deres pinagtigheder, ja, så er jeg sikker på, at der er mange, der gerne vil hjem hos dem og kigge på NojySt2009Nordjyske Stiftstidende (avis), 2009.
2.
det at volde fysisk eller åndelig smerte eller lidelse
Det fysiske ubehag, pinagtigheden, idet vi går forbi hinanden med få meters afstand, kulminerer i løbet af disse få sekunder Pol2011Politiken (avis), 2011.
Pinagtigheden ved den gamles langvarige hospitalsbehandlinger og kroppens nedbrydning beskrives i talende detaljer Inf2014Information (avis), 2014.
Denne artikel er skrevet i 2016.
