kiasme substantiv, fælleskøn
nu uofficiel stavemåde: chiasme
Bøjning
-n, -r, -rne
Oprindelse
fra græsk chiasmos 'krydsstilling', af bogstavet chi, der skrives som et kryds, χ
Betydninger
stilfigur der fremkommer ved at tilsvarende sætningsdele har forskellig plads, som regel krydsstilling, i sætninger eller verslinjer der følger efter hinanden et eksempel: hun var den friske vår, den dystre høst var han
Den tyske filosof Walter Benjamin skal have sagt med en marxistisk kiasme, at prostitution først blev til arbejde, da arbejde blev til prostitution FilmmagEkko2012Filmmagasinet Ekko (magasin om film og medier) - Foreningen Ekko og Mifune, 2012.
En kiasme er en gentagelse, hvor to led gentages i spejlvendt form, således at mønsteret bliver a-b-b-a Pol2004Politiken (avis), 2004.
Orddannelser
Øvrige
kiastisk adj.
Denne artikel er skrevet i 2015.

