Du er her: Forside / Den Danske Ordbog / Ordbog
bifurkation substantiv, fælleskøn
Bøjning -en, -er, -erne
Udtale [bifuɐ̯kaˈɕoˀn]  tip
Oprindelse af middelalderlatin bifurcatus af bi- og en afledning af furca 'gaffel, fork'
Skjul Betydning

Betydninger

1.
deling i to grene, fx af en flod eller en del af kroppen
Synonym forgrening
I sine Fraktalbilleder, der ligner stjernetåger, opererer Jørgensen med hvide prikker, også på en sortmalet flade, hvorudfra der udgår en bifurkation eller forgreningsproces med to grene, der igen deles i to WeekA2009Weekendavisen (avis), 2009.
...flere citater
 
1.a
NATURVIDENSKAB ? kvalitativ ændring af et systems tilstand, fx når de ydre parametre der fastlægger systemet, ændres
når solindstrålingen ændres og når til en bestemt tærskel – et 'tipping point', er den eksisterende klimatilstand, f.eks. istid ikke længere mulig, og så hopper klimaet over i en anden tilstand, f.eks. varm mellemistid. Det fænomen kaldes i kaosdynamikken for en bifurkation NBI.KU2009nbi.ku.dk (hjemmeside for universitetsinstitut) - Niels Bohr Institutet, 2009.
Rapportér et problemfra Den Danske OrdbogDen Danske Ordbog. Det Danske Sprog- og Litteraturselskab 2023. Første udgave af ordbogen udkom 2003-5.

Denne artikel er skrevet i 2014 og senest opdateret 2018.