chakot substantiv, fælleskøn
Bøjning
-en, -er, -erne
Udtale
[ɕaˈko] 
Oprindelse
via fransk shako fra ungarsk csákó
Betydninger
høj militær hovedbeklædning af form som en omvendt keglestub og med skygge almindelig i første halvdel af 1800-tallet, også i Danmark
Chakoten var udført i filt, var svagt konisk uden svaj og var bredest foroven. Chakoten havde læderskygge HolbAVbl2011Holbæk Amts Venstreblad (avis), 2011.
Bjørneskindshuerne fik de i 1805 som galla-hovedbeklædning, og på samme tid gik garderne med chakot, en høj kasket, til daglig BerlT1994Berlingske Tidende (avis), 1994
Denne artikel er skrevet i 2015.
