oprindelighed substantiv, fælleskøn
Bøjning
-en
Udtale
[ʌbˈʁεnˀəliˌheðˀ] 
Betydninger
præg af egenskaber som noget oprindeligt havde eller har bevaret fra sit tidligste stadium
Se også
autenticitet tilbage til rødderne
Ord i nærheden
oprindelse
...vis mere
Det blev lige netop det hus, fordi det var vildt charmerende i sin oprindelighed. Der var ikke sket meget de sidste 50 år, så der var stadig spisekammer EksBl2016Ekstra Bladet (avis), 2016.
Gauguin ville, at "vi skulle blive som vilde igen". Han stræbte efter en ny oprindelighed ikke blot i maleriet og i kunsten som sådan, men også i livet WeekA2016Weekendavisen (avis), 2016.
Denne artikel er skrevet i 2016.
