diktering substantiv, fælleskøn
Bøjning
-en, -er, -erne
Udtale
[digˈteɐ̯ˀeŋ] 
Betydninger
1.
påtvingelse af en bestemt adfærd, udvikling eller tilstand
Se også
diktat
Drop jeres diktering af, hvad jeg er og ikke er. Det skal jeg nok selv klare Pol2013Politiken (avis), 2013.
Vi lever i en periode, hvor markedsøkonomien er lig med de multinationale monopolers diktering af samfundsudviklingen Pol2010Politiken (avis), 2010.
2.
sammenhængende mundtlige ytringer eller oplæsning af noget som en anden skal skrive ordret ned
Se også
diktat
Han dikterer næsten dagligt i tre år. 250 dikteringer, omkring en halv million ord, indtil han erklærer, at nu er manuskriptet færdigt Pol2011Politiken (avis), 2011.
dikteringen [er] med til at aflaste hendes håndled, som hun har fået opereret efter overbelastningsskader i fitness FyensSt2012Fyens Stiftstidende (avis), 2012.
Denne artikel er skrevet i 2017.
