assyrer substantiv, fælleskøn
Bøjning -en, -e, -ne
Udtale [aˈsyˀʌ] 
Betydninger
1.
medlem af et semitisk folk der beboede oldtidsriget Assyrien i det nordlige Mesopotamien assyrerne beherskede store dele af Mellemøsten i perioden fra ca. 1950 til 612 f.v.t.
På få generationer opslugte assyrerne de gamle riger Mittani og Babylon WeekA2005Weekendavisen (avis), 2005.
De seneste år har man bevist en fornemmelse, som assyrerne og inderne havde for flere tusinde år siden: Cannabis Vitalis er en fremragende lægeurt WeekA2008Weekendavisen (avis), 2008.
1.a
medlem af en kristen minoritet i Mellemøsten, især Syrien, Irak og Tyrkiet
Iraks assyrere er nu en kristen minoritet, der regner sig for at være regionens oprindelige folk JyP2015Morgenavisen Jyllands-Posten (avis), 2015.
Der bor assyrere i Tyrkiet, Libanon, Iran, Syrien og Irak JyP2016Morgenavisen Jyllands-Posten (avis), 2016.
Orddannelser
Øvrige assyriskadj.
Denne artikel blev første gang udgivet i den trykte version af ordbogen 2003-5 og senest opdateret 2016.
