Du er her: Forside / Den Danske Ordbog / Ordbog
bonvivant substantiv, fælleskøn
Bøjning -en, -er, -erne
Udtale [bʌŋviˈvɑŋ]  tip
Oprindelse fra fransk bon vivant ordret 'godt levende'
Skjul Betydning

Betydninger

 
person der (ubekymret) nyder livet og dets goder, fx mad, kunst og fester
Synonym livsnyder Se også levemand
Ord i nærheden nydelsesmenneske   æstet...vis mere
Han var en bonvivant, der nød god mad, vin og selskabelighed Information.dk2008information.dk (internetavis) - Information, 2008.
Vel mærker man krise hist og her i Leths bog. Men man møder også mod. Han står ved sig selv. Som Brunello-drikkende bonvivant FlensbA2006Flensborg Avis (avis), 2006.
...flere citater
Rapportér et problemfra Den Danske OrdbogDen Danske Ordbog. Det Danske Sprog- og Litteraturselskab 2023. Første udgave af ordbogen udkom 2003-5.

Denne artikel er skrevet i 2014 og senest opdateret 2015.