gargoil substantiv, fælleskøn
også i formen: gargoyle
Bøjning
gargoil: -en, -er, -erne gargoyle: -n, -r, -rne
Oprindelse
fra engelsk gargoyle fra fransk gargouille af latin gurgulio 'hals, svælg', jævnfør gurgle
Betydninger
afløbsrør fra en bygnings tagrende, udformet som et uhyre eller et fabeldyr almindelig i gotisk arkitektur, fx på middelalderkirker
Synonym
vandspyer
Regnen siler ned – bliver spyet ud af bygningernes gargoyler, højt oppe. De ser ned på mig med kolde øjne CasGraf2000Casper Graff-Jessen: Dyret; fyldepennen.dk. 2000.
det er ikke mindst de mange spir, gargoyler, statuer og slyngværk, der gør det til en helt ubeskrivelig oplevelse at gå rundt deroppe FyensSt2011Fyens Stiftstidende (avis), 2011.
Denne artikel er skrevet i 2018.

