Du er her: Forside / Den Danske Ordbog / Ordbog
tumbling1 substantiv, fælleskøn
Bøjning -en
Udtale [ˈtʌmbleŋ] tip
Oprindelse kendt fra 1968 fra engelsk (power) tumbling afledt af tumble 'tumle, slå kolbøtter'
Skjul Betydning

Betydninger

 
disciplin inden for springgymnastik hvor der lægges vægt på baglæns spring med rotation, fx kraftspring og saltomortaler, som sættes sammen i serier og udføres på en 25 m lang bane
tumblingen fangede ham øjeblikkeligt. – Jeg elsker det med at springe baglæns på den hårde i stedet for den bløde bane. Man skal have noget kraft og lægge energi i det for at kunne springe FyensSt2017Fyens Stiftstidende (avis), 2017.
Det danske herrelandshold i tumbling vandt en historisk sølvmedalje ved EM i Portugal FyensSt2014Fyens Stiftstidende (avis), 2014.
...flere citater
Rapportér et problemfra Den Danske OrdbogDen Danske Ordbog. Det Danske Sprog- og Litteraturselskab 2023. Første udgave af ordbogen udkom 2003-5.

Denne artikel er skrevet i 2024 og senest opdateret 2025.