elskling substantiv, fælleskøn
Bøjning
-en, -er, -erne
Udtale
[ˈεlsgleŋ]
Betydninger
person som man elsker eller holder meget af
SPROGBRUG
uformelt især i tiltale
Synonym
skat
grammatik
især i ubestemt form sg
– Hej elskling. Jeg kører snart, snupper lige en sandwich først. Tages dybe stemme flød ind i hendes øre: – Perfekt. Spis ikke for meget, for jeg har den helt store middag klar Hjemm2019Hjemmet (blad), 2019.
Hver gang jeg køber grøntsager på det lokale torv, bliver jeg konsekvent tiltalt som skattebasse, sveske, min søde eller elskling af den stovte landbokvinde, der bestyrer boden Inf2004Information (avis), 2004.
Denne artikel er skrevet i 2025.
