dobbeltkonsonant substantiv, fælleskøn
Bøjning
-en, -er, -erne
Betydninger
stavemåde hvor to ens konsonanter følger hinanden påvirker typisk udtalen, idet den forudgående vokal forkortes, jævnfør det lange ø i søle i forhold til det korte ø i sølle
Jeg kan heller ikke stave. Altså jo, det kan jeg godt, men visse ord, især dem med dobbeltkonsonanter, vil ikke sætte sig fast WeekA2010Weekendavisen (avis), 2010.
I dansk viste en stavetest, at Helene havde problemer med dobbeltkonsonanter. Så brugte familien tid på at træne og høre efter de lange og korte vokaler. Det hjalp BerlT2005Berlingske Tidende (avis), 2005.
Denne artikel er skrevet i 2018.

