Du er her: Forside / Den Danske Ordbog / Ordbog
deist substantiv, fælleskøn
Bøjning -en, -er, -erne
Udtale [deˈisd]  tip
Oprindelse af latin deus 'gud' og -ist
Skjul Betydning

Betydninger

 
person der anerkender Gud som et højeste væsen som har skabt verden og indrettet den hensigtsmæssigt, men som i øvrigt ikke griber ind i verdens gang
Se også deisme
Også deistens Gud er en skabergud, men efter at have skabt verden og de naturlove, der styrer den, trak han sig tilbage til sin himmel WeekA2016Weekendavisen (avis), 2016.
Ikke mindst i oplysningstiden var mange ansete tænkere deister eller i det mindste skabsdeister WeekA2016Weekendavisen (avis), 2016.
...flere citater
Rapportér et problemfra Den Danske OrdbogDen Danske Ordbog. Det Danske Sprog- og Litteraturselskab 2023. Første udgave af ordbogen udkom 2003-5.

Denne artikel er skrevet i 2016 og senest opdateret 2017.