Du er her: Forside / Den Danske Ordbog / Ordbog
vanris substantiv, intetkøn
også i formen: vandris
Bøjning -et, -, -ene
Udtale [ˈvanˌʁiˀs] tip
Oprindelse første led af uvis oprindelse, muligvis af van-, muligvis af vand jævnfør engelsk water sprout og tysk Wasserschoss
Skjul Betydning

Betydninger

 
tynd gren der vokser lige op fra et træs stamme eller grene, og som træet danner som reaktion på kraftig beskæring eller anden skade
Synonym vanskud Se også vildskud
Hvis man vil undgå, at træet danner vanris, skal man beskære det i perioden juli – september, hvor træet kan besvare tabet ved at satse hårdt på den igangværende vækst Wikipedia2013Wikipedia (internetleksikon), 2013.
Dørkarmene i nybygningen er af egetræ med fregner af vandris, de sidegrene skovejerne helst vil undgå og gerne skærer af BerlT1997Berlingske Tidende (avis), 1997.
Rapportér et problemfra Den Danske OrdbogDen Danske Ordbog. Det Danske Sprog- og Litteraturselskab 2023. Første udgave af ordbogen udkom 2003-5.

Denne artikel er skrevet i 2024.