fronte verbum
Bøjning
-r, -de, -t
Udtale
[ˈfɹʌndə] eller [ˈfʁʌndə]
Oprindelse
kendt fra 1994 fra det engelske verbum front jævnfør front
Betydninger
1.
stå i spidsen for; lede
grammatik
NOGEN fronter NOGET
Hun blev enig med partnerne i Sadolin & Albæk om at fronte en ny udlejningsforretning som partner og direktør EstateMag2017Estate Magasin (avis), 2017.
Det har været en lang krise, vi har været igennem, og jeg har frontet huset og banksektoren i de år, og nu er der behov for et nyt ansigt JyP2015Morgenavisen Jyllands-Posten (avis), 2015.
2.
yde modstand mod; konfrontere; provokere
SPROGBRUG
kendt fra 1998
grammatik
NOGEN fronter NOGEN
De havde provokeret før, og for hver gang havde det irriteret ham mere og mere. Nu var han fuld, og da en af dem »frontede« ham med fremskudt brystkasse, havde han fået nok Berlingske.dk2003Berlingske.dk (internetavis) - Berlingske Media A/S, 2003.
Da min søn på 14 år rørte ved en af skildpaddernes skjold, imod hans fars råd, vendte den sig om imod ham og stirrede direkte ind i øjnene i flere sekunder. »Den frontede mig sgu«, jublede han Berl2014Berlingske Tidende (avis), 2014
Denne artikel er skrevet i 2025.
