uduelighed substantiv, fælleskøn
Bøjning
-en, -er, -erne
Udtale
[uˈduˀəliˌheðˀ] 
Betydninger
1.
det at være uden evne og dygtighed til at kunne begå sig inden for et område
Synonymer
talentløshed inkompetence
Ord i nærheden
indlæringsvanskeligheder uvidenhed indskrænkethed enfold kyllingehjerne enfoldighed...vis mere
grammatik
især i singularis
jeg har været en stor fortaler for EU. Det er jeg ikke mere. Det skyldes politikernes uduelighed Berl2015Berlingske (avis), 2015.
Når det gælder fodboldtrænere, er grænsen mellem genialitet og uduelighed aldeles flydende. Lad det være enhver fyret træners mentale ballast JyP1998Morgenavisen Jyllands-Posten (avis), 1998.
1.a
fejltrin; bommert
grammatik
især i pluralis
beskyldninger om fejlcitater, udueligheder og usandheder føg mellem ministeren og de studerende på rækkerne JyP2008Morgenavisen Jyllands-Posten (avis), 2008.
2.
person der ikke er dygtig nok; person der er uegnet
Ord i nærheden
nullert dummepeter dummerhoved dummernik idiot skovl...vis mere
Der er for mange udueligheder og ignoranter i fjernsynet, men det værste er, at der nu også er åbnet muligheder for plattenslagere i dansk TV EksBl91Ekstra Bladet (avis), 1991.
I en periode var Grønland en slags genvej for udueligheder i præstestanden. Et kald i Grønland var nemt at få, fordi forholdene var så dårlige deroppe WeekA97Weekendavisen (avis), 1997.
Denne artikel er skrevet i 2016.
