buddha substantiv, fælleskøn
Bøjning
-en, -er, -erne
Udtale
[ˈbuda] 
Oprindelse
fra sanskrit buddha 'oplyst, opvågnet', adjektivisk participiumsform af budh- 'vågne, opfatte' titlen blev først givet til Siddharta Gautama, en indisk adelig hvis lære er grundlaget for buddhismen
Betydninger
1.
titel for en buddhistisk lærer der menes at have nået fuld åndelig erkendelse
grammatik
opfattet som egennavn: Buddha
Han er en bodhisattva, dvs. et menneske midt i processen frem mod at blive en buddha – den, der har nået den højeste oplysning FredciaDbl2008Fredericia Dagblad (avis), 2008.
jeg opfattede ham altid som en mild gammel kinesisk vismand, sådan lidt af en buddha talesp1990Danmarks Radio (radioudsendelse), 1990.
2.
afbildning af Siddharta Gautama, den første buddha og buddhismens grundlægger, ofte fremstillet med et mildt, afklaret smil
Ord i nærheden
gudebillede buddhafigur buddhastatue...vis mere
På toppen af bjerget er der foruden den store buddha også bygget en 12 meter høj buddha i messing VagRejs2013Vagabond REJS (magasin om rejser) - Rejsemagasinet Vagabond ApS, 2013.
En siddende kinesisk buddha med lukkede øjne har fredag indbragt ejeren svimlende 13,6 millioner kroner ved en auktion hos Lauritz.com Ritzau2014Ritzaus Bureau (nyhedsbureau), 2014.
Denne artikel er skrevet i 2014 og senest opdateret 2024.
