kavitet substantiv, fælleskøn
Bøjning
-en, -er, -erne
Udtale
[kaviˈteˀd] 
Oprindelse
via fransk fra latin cavitas 'hulrum, hulning' af adjektivet cavus 'hul'
Betydninger
hulrum i kroppen, fx i et organ eller en tand, eller i et teknisk materiale
Ved kontrol af ultralydsskanning på operationslejet i fuld anæstesi fandt man en stor væskefyldt kavitet samt en lille kavitet ved siden af, som kunne fyldes og tømmes ved hjælp af et blærekateter uden problemer UgesLæger2009Ugeskrift for Læger (blad), 2009.
Det mekaniske justeringsudstyr skal bruges ved installation af de hulrum i kobber, som indgår i acceleratoren, og hvor selve kernereaktionen sker. De kaldes også kaviteter Berl2012Berlingske (avis), 2012
Denne artikel er skrevet i 2015.
