uegentlig adjektiv
Bøjning
-t, -e
Udtale
[ˈuˌejˀəndli] 
Betydninger
1.
som ikke skal forstås præcist og bogstaveligt, men i overført eller billedlig betydning
I en meget lang tradition, der går tilbage til Aristoteles, er metaforen opfattet som en sprogblomst, udvendigt pynt, og derfor et upræcist og uegentligt udtryk, der står i modsætning til at sige tingene »ligeud« WeekA2012Weekendavisen (avis), 2012.
udtrykket bruges i "uegentlig" betydning, dvs. at det ikke skal tages bogstaveligt Berlingske.dk2007Berlingske.dk (internetavis) - Berlingske Media A/S, 2007.
2.
som ikke har de nødvendige og karakteristiske egenskaber og derfor ikke helt er hvad det ser ud til at være
Se også
uægte
I tilbageblik får vi forklaring på, hvorfor begge mænd ender som uegentlige, selvfremmedgjorte individer, og det er det bedste ved romanen FyensSt2016Fyens Stiftstidende (avis), 2016.
Han er en af litteraturens mange fremmede, en uegentlig eksistens, der har svært ved at knytte tætte menneskelige relationer BerlT1996Berlingske Tidende (avis), 1996.
Denne artikel er skrevet i 2025.
