kantori substantiv, intetkøn
Bøjning
-et, -er, -erne
Oprindelse
afledt af kantor
Betydninger
1.
vokalensemble der medvirker under gudstjenester og ved kirkekoncerter, som regel tilknyttet en bestemt kirke
Se også
kirkekor
Om lidt kommer kantoriet og holder sidste korprøve, inden kirkerummet fyldes af kirkegæster og klangen af julesalmer JyPAarh2009JP Aarhus (internetavis) - Morgenavisen Jyllands-Posten, 2009.
Ud over kantoriets typiske repertoire fra Evensong og Vesper synges der enkelte, særlige satser JyPAarh2009JP Århus (avis), 2009.
1.a
kor der var tilknyttet en konges eller fyrstes hof, evt. med tilknyttede musikere og skole
SPROGBRUG
historisk
han var kordreng ved kongehoffets kantori og gik i lære som instrumentalmusiker Wikipedia2017Wikipedia (internetleksikon), 2017.
under formynderregeringen i Christian IVs barndomsår bestod kantoriet af kun seks medlemmer Wikipedia2017Wikipedia (internetleksikon), 2017.
Denne artikel er skrevet i 2018.

